Alka. Fokus på digitale kunde-løsninger
Alka har i flere år fokuseret på digitalisering af dialogen med kunder, og netop kundeoplevelsen har Kraftvaerk haft fornøjelsen af at bidrage til i form af rådgivning og teknisk implementering. Forsikringsselskabets store fokus på kundeoplevelsen resulterede i, at Alka vandt prisen for Bedste digitale kundeløsning blandt finansvirksomheder i Danmark.

I tal
Alka er, som de fleste forsikringsselskaber, en omfattende forretning i et kompliceret domæne, hvor den tekniske stack strækker sig fra ældre kerne-systemer og til den mest moderne, digitale snitflade mod kundens browser på tværs af devices. Samarbejdet mellem Alka og Kraftvaerk fokuserer på at få mest muligt ud af forsikringsselskabets tekniske set-up og derigennem forbedre kundeoplevelsen. Kraftvaerk bidrager med udvikling af den kunderettede frontend, udvikling af Sitecore applikationer, forbedring af Sitecore-arkitektur, opbygning af standardiseret tilgang til DevOps og teknisk rådgivning omkring mobilapplikationer.
Forbedret funktionalitet
Alkas forretning og kunder nyder blandt meget andet fordel af forbedringer af bilberegner, kampagnemoduler, tracking, chat, kontaktmoduler og kundeuniverset MitAlka.
Stabilt Sitecore og DevOps
Gennemgang af Sitecore platform og løbende opgradering sikrer stabilitet, performance og sikkerhed i Alkas Sitecore løsning, ligesom en yderligere standardisering af tilgangen til DevOps gør Alka i stand til at release løsninger med sikker hånd.
Kundeoplevelsen i top
Alkas fokus på digitalisering og innovative løsninger har sikret Alka priser, når Årets Digitale Finansvirksomheder bliver kåret, og i den sammenhæng gav panelundersøgelser Alka topscore i netop kundeuniverset, MitAlka, og for evnen til innovation.
Et stærkt kundeunivers
I kundeuniverset er det blevet muligt for kunder selv at tage stilling til, om personen ønsker at skifte den enkelte forsikringspolices vilkår til de nyeste tilbud på området, eller om personen ønsker at forblive på de eksisterende vilkår. Det er en løsning, som skaber gennemsigtighed og mulighed for øget valgfrihed hos kunden - når og hvor det passer. Ligeledes kan kunderne selv vælge andre betalingsfrekvenser og betalingsmåder (e.g. MobilePay). Det medfører, at kunderne får mest muligt for pengene og betaler i de rater, som passer den enkelte kundes økonomi bedst.
Sitecore løftet til næste niveau
Som en del af Alkas agile teams udvikler Kraftvaerk netop den funktionalitet, som skaber mest værdi for Alkas forretning og kunder. Herudover er Kraftvaerk også en del af Alkas arkitektur-team med fokus på at forbedre stabilitet i Sitecore-platformen via overvågning og gennemgang af logs og nøgletal, opgraderinger af Sitecore i forhold til sikkerhed og performance, samt opgradering af Alkas DevOps-setup.
Kraftvaerk har igennem deres arbejde spillet en central rolle i at forbedre vores anvendelse af Sitecore, ligesom vi har fået optimeret vores miljøer og vores DevOps-setup.
Forbedring af frontend
Kraftvaerk arbejder på flere af Alkas løsninger, som kunder benytter, når de møder Alka digitalt. I dette regi leverer Kraftvaerk udviklingsarbejde på eksisterende løsninger på Angular, men også på løsninger på Alkas vej imod VueJS. Samlet set har Kraftvaerk været med til at sikre, at Alka er på forkant med kundernes skift mod mobile devices.
Tæt og agilt samarbejde
Rådgivning og udvikling foregår i et tæt samarbejde. Kraftvaerk er en fast del af forsikringsselskabets agile set-up og indgår direkte i agile teams on-site hos Alka.
Kraftvaerk har igennem længere tid været hos os og spillet en aktiv og dedikeret rolle i vores agile teams. Fokus har været på at videreudvikle digitale tilbud til vores kunder indenfor netop de områder, som skaber merværdi. Kraftvaerk har været meget vellidte og forstår at indgå og samarbejde på en måde, som passer med vores organisation, forretning og kunder.
Rådgivning om mobile apps
Med et ønske om at perspektivere muligheder med mobile apps rådgiver Kraftvaerk forsikringsselskabet om aktuelle muligheder indenfor mobiludvikling. Rådgivningen tager udgangspunkt i Alkas egne erfaringer og forretning. Kraftvaerk rådgiver eksempelvis om, hvordan tekniske muligheder (native apps, hybrid apps, HTML5-løsninger, osv.) åbner døre og samtidig sætter begrænsninger for funktionalitet, ligesom de forskellige tekniske muligheder i høj grad påvirker time-to-market, krav til kompetencer, omkostninger og fleksibilitet i funktionalitet.
Vi sætter vores kunders interesser forrest.
