Medarbejderne fortæller
Hjørnestenen i Kraftvaerk er vores medarbejdere. Alle bidrager vi til at skabe sammenhold, udvikling og fremgang. Både for hver enkel medarbejder, for vores kunder og for Kraftvaerk. Gennem en række medarbejderhistorier tager vi dig ind i vores hverdag fortalt af forskellige medarbejdere med forskellige roller, anciennitet og uddannelsesbaggrund. Velkommen.

Mød din Senior Consultant
Mark er Senior konsulent, og har arbejdet i Kraftvaerk, lige siden han blev færdiguddannet fra Københavns universitet i Datalogi for 2 år siden. Mark fortæller, ”DIKU er en meget teoretisk målrette uddannelse, hvor der er en forventning om, at alt den praktiske kunnen, som er en forudsætning på uddannelsen, er noget du gør, og lærer hen ad vejen.” Derfor var det vigtigt for Mark, at finde en arbejdsplads der kunne favne og imødekomme, at han fagligt havde en stor iver for at blive bedre, og lære den praktiske del af arbejdet at kende.
”Jeg valgte Kraftvaerk, fordi vi har den her gyldne mellem ting. Vi er ude hos kunden et par dage om ugen for at være tæt på dem, men samtidig har vi et uformelt miljø på kontoret, hvor vi på tværs af projekter kan gå hen og tale med hinanden og blive klogere på, hvordan vi løser et problem. Det er vigtigt, at vi har et kontor, - en base - man kan tage ”hjem” til. Den faglige udvikling vi har indenfor virksomheden, er noget, vi styrker meget, og det er også meget inspirerende. Så muligheden for at udvikle sig hos Kraftvaerk, er en af virksomhedens styrker. Det var det, der fik mig til at vælge Kraftvaerk.”
Mark arbejder primært på en OKQ8 løsning, men har også været udsendt i 3-4 måneder til Industriens pension. Han startede blødt med at arbejde på en lille og specifik del af OKQ8 løsningen, mens han langsomt fik han lov at udvikle flere komplekse løsninger. Over tid har det gjort Mark til teamlead, da han nu har stor erfaring med løsningen som helhed. ”Det er utrolig spændende at være teamlead og få mere ansvar. Min hverdag er meget afvekslende. Mandag sidder jeg, og arbejder på connection problemer til en server i et produktionsmiljø, og dagen efter en ny integration til en partner, som vi skal lave et fælles projekt med.”
”På OKQ8 arbejder vi agilt, og det betyder, at man ikke kan sætte en af de metoder, jeg har lært på universitetet ned over projektet. Det lærer man først, når man har hænderne i det.”
Hos Kraftvaerk er man inddelt i tre forskellige områder: E-commerce, Portals og Cloud Solutions. I de områder er der flere mindre projektteams. Mark fortæller, ”Det er vigtigt at have en base, som kontoret og området, at være tilknyttet så man kan videns dele. Jeg har anvendt erfaringer, vi har lært fra et projekt hos Royal Greenland og overført til OKQ8. Vi benytter gerne erfaringer fra et projekt til et andet, fordi de nogle gange har fået en god ide, som vi med fordel kan inspireres af til et andet projekt, og det er der, vi fremmer ’best practice’.”
I det projektteam Mark sidder i, er der foruden en Manager, fem udviklere og en tester. ”Det er interessant at være på et internationalt diverst team og sjovt at arbejde samme med andre nationaliteter, da det giver nye perspektiver. Jeg lærte også mange af mine udenlandske kollegaer at kende gennem Master Class.”
Master Class er et skræddersyet internt uddannelsesprogram i Kraftvaerk. ”Jeg ser Master Class som vores redskab til at ensrette vores processer og projekthåndtering, samt måden vi arbejder med vores kunder. Kraftvaerks Master Class er et redskab til at arbejde disse processer på plads for både gamle og nye ansatte. På Master Class bliver der stillet nogle sjove udfordringer, som reflekterer meget af den hverdag, vi møder i vores arbejde. Samtidig er der indlagt sociale eftermiddagsevents, som er med til at binde os sammen som kollegaer på tværs af kontorerne.
I Kraftvaerk arbejder vi målrettet på at være fagligt dygtige, men vi gør samtidig meget ud af, ikke at være ”droner” der møder op, går på arbejde, og går hjem igen. Vi gør meget ud af, at vi også har det godt sammen socialt, når vi skal bruge så mange timer om dagen på kontoret.”
Mark afslutter sin fortælling, ”Kraftvaerk er i en kontinuerlig udvikling, der er drevet af passion. Det føles rigtigt og rart at være en del af det.”
- Mark Wulff

Mød din Senior Consultant
"Jeg kom direkte fra Aalborg Universitet og til Kraftvaerk. Som mange nyuddannede var jeg meget spændt på, hvad det ville sige at starte på arbejdsmarkedet og begynde sin karriere. I Kraftvaerk faldt jeg hurtig til. Jeg fik tilknyttet en mentor, som jeg kunne læne mig op ad, sparre med og lære fra. Det var utrolig givende for mig og min udvikling. Jeg kom på projekter i fællesskab med andre udviklere, som lærte mig, hvordan tingene skulle gøres, og hvad der ikke skulle gøres. Jeg oplevede, at der var god tid til oplæring og sparring, og jeg fik hurtigt tildelt ansvar. På mindre projekter fik jeg lov til at specificere opgaver og føre dialogen med kunden. Det foregik dog i tæt dialog med to senior kolleger, som jeg hele tiden kunne støtte mig op af. Næste skridt blev, at jeg fik lov til at drive mindre projekter, hvor jeg skulle stå på egne ben. Det var enormt lærerigt. Jeg vidste, at jeg hele tiden havde et sikkerhedsnet i form af gode kolleger omkring mig samtidig med, at jeg fik lov til at kaste mig ud i udfordringer, som udviklede mig. Både fagligt og personligt.
I dag har jeg en central rolle som Teamlead på projekter. Jeg har ansvar for UX og frontendudvikling, og rådgiver vores kunder om tekniske løsninger, der kan bidrage til at udvikle deres forretning. Projekterne strækker sig fra corporate websites over til større e-commerce løsninger og til forretningskritiske løsninger, hvor jeg hjælper virksomheder med at optimere deres interne forretningsprocesser. Jeg arbejder med flere af de seneste teknologier indenfor frontend webudvikling. Det er fx VueJS, Single Page Applications, Progressive Web Apps og mange andre.
Det sociale betyder også utrolig meget for mig, og det spiller en vigtig rolle for min arbejdsglæde, at jeg har gode kolleger omkring mig. Det hjælper naturligvis også, at projekter og kunder er spændende. Der er ingen tvivl om, at jeg i Kraftvaerk selv har kunne præge min udvikling og karriere. Måske fordi jeg har vist, at jeg kan bære ansvaret og løfte opgaverne. Som nyuddannet tror jeg, det er vigtigt, at man tør gribe de udfordringer, der kommer og turde drive ting fremad, også selvom man er på ny grund. I Kraftvaerk er det i hvert fald muligt, fordi man har så stor mulighed for at sparre og benytte sig af den faglighed, man har omkring sig."
- Nikolaj Lund Jensen

Mød din E-commerce Specialist
”E-commerce er et område, der har udviklet sig meget, og hvor udviklingen fortsat går stærk. Når vi udvikler e-commerce projekter i Kraftvaerk, er jeg med hele vejen. Lige fra indledende kundemøder, til beskrivelse af løsningen over til go live. Jeg excellerer, når det handler om store mængder data og integrationer. Her danner jeg mig et samlet billede over, hvordan kundens data bedst muligt transporteres rundt mellem de forskellige systemer. Som e-commerce specialist har jeg fremsyn for nye projekter, forbedringer og videreudvikling. Det er mit ansvar, at den samlede tekniske løsning, dvs. performance, sikkerhed, integrationer, features og funktioner bliver implementeret i høj kvalitet. Når jeg udvikler forholder jeg mig til virkeligheden. Jeg gør kundens udfordringer konkrete og realiserer en løsning, der overkommer dem. Jeg har fx været med til at udvikle e-handelsløsninger for Flügger, Eva solo og Garrets.
Det der er med til at gøre min hverdag spændende er, at jeg sidder på skiftende projekter. Det holder mig motiveret. Derudover er noget af det vigtigste for mig, at jeg hos Kraftvaerk kan påvirke min egen rolle og udvikling. Hvis jeg vil afprøve noget nyt, er der luft og plads til, at jeg kan gøre det. Her er stor frihed. En anden vigtig ting er, at jeg er omgivet af høj faglighed og et godt arbejdskammeratskab, hvor vi sparrer med hinanden. I min rolle fungerer jeg også som mentor overfor andre udviklere i teamet. Det er vigtigt for mig at være med til at flytte og udvikle dem, i den retning de ønsker at gå.”
- Kim Fischer Lassen
Vil du være en del af udviklingen?
